Frankrig er en af Europas mest populære destinationer. Kombinationen af fascinerende storbyer med Paris i føretroppen, kulturbyer som Reims, Cannes, Avignon, Bordeaux og Carcassonne og vinområder som champagne, bourgogne og bordeaux, byder landet på et væld af muligheder.
Vi foreslår en firmarejse til Paris - en storby man aldrig bliver træt af, en vinrejse til Bourgogne - et af verdens sagnomspundne vinområder med vinkommuner som Chambolle-Musigny, Vosne-Romanée og Nuits-St. George eller et ophold i Loiredalen med klassiske slotte, renæssance og Leonardo da Vinci - et område der er på Unescos Verdensarvsliste.